Birthe R

Tidligere har man kunne læse i Kristeligt Dagblad, at den tidligere svenske statsminister Persson fortryder, at stat og kirke i Sverige blev adskilt.

Han var selvom imod at skille stat og kirke, men der var så få modstandere, at de opgav deres modstand.

I Danmark ved man ikke, hvornår der vil være et flertal for at adskille stat og kirke. I alle partier er der tilhængere af adskillelsen.

Der er ikke tvivl i mit sind om, at en adskillelse af kirke og stat i Danmark, vil medføre mindre frihed både i samfundet og i den evangelisk- Lutherske kirke.

Lovgivningen i Danmark sikrer fortsat i Grundtvigs ånd, at vi kan bevare en rummelig Folkekirke.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad der stemmes og hvem der stemmes på, på valgdagen.

JEG ANBEFALER, AT ENHVER GØR SIT FOR EN HØJ STEMMEPROCENT

JEG ANBEFALER, AT DER STEMMES PERSONLIGT

Når Ny Alliances Jørgen Poulsen foreslår permanent opholdstilladelse til asylsøgere i udsendelsesposition, er det i virkeligheden udtryk for en dybeste uretfærdighed.

Flygtningenævnet har afgjort, at de pågældende ikke er flygtninge og kan hjemsendes.

De pågældende nægter at rejse og skal belønnes med permanent opholdstilladelse foran alle andre, men altså Jørgen Poulsen.

Der er lighed for loven i Danmark og flygtningestatus afgøres af et uafhængigt flygtningenævn. Det må Jørgen Poulsen rette sig efter, medmindre NY Alliance vil fremsætte en særlov, der giver bedre ret til dem, der netop ikke er flygtninge.

Det er vigtigt, at også Ny Alliance skelner mellem det humanitære og asyl.

De afviste har siddet så længe i kasernelignende flygtningecentre. De nægte ar rejse og regeringen kan ikke lige nu få en aftale med hjemlandet.

Derfor har jeg foreslået, at f. eks. børnefamilier får mulighed for at flytte ud i annekser og få noget mere privatliv og mulighed for nye netværk.

Flygtningestatus skal de ikke have, men nogen kan måske få humanitær opholdstilladelse efter den allerede bestående lov. Det sker efter en helt individuel bedømmelse og det skal Folketinget ikke blande sig i.

Det vi kan blande os i og som jeg har arbejdet for og som statsministeren har lovet, er, at forholdene bliver mere normaliseret.

Som sagt. Det drejer sig om at tage humanitære, menneskelige hensyn. Men det drejer sig netop ikke om at belønne de afviste med en flygtningestatus, endsige permanent opholdstilladelse, som ingen andre får med det samme. Det er nemlig ikke blot uretfærdigt overfor alle andre udlændinge i Danmark, men det er at lægge en bombe under helt udlændingepolitkken.

Kirken i valgkampen
v. Birthe Rønn Hornbech
Folketingskandidat i region Sjælland

Kirkepolitiske spørgsmål har sjældent en fremtrædende plads i valgkampen.
Ikke desto mindre har det væsentlig betydning for demokratiet, hvilket syn politikerne har på forholdet mellem religion og politik.

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor jeg mener det er så vigtigt, at Grundlovens § 4 om den folkekirkelige ordning og den kirkelige struktur, bevares, er mit svar altid FRIHED. Åndsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed og politisk frihed.

Det er jo ikke tilfældigt at de protestantiske lande er de frieste i verden. For mig ligger det jo netop i den lutherske tro, at statsmagten skal begrænses. Staten er ikke en frelsesanstalt, men skal holde sig til at være verdslig øvrighed.

Evangelisk kristendom betyder for mig en klar skelnen mellem religion og politik, som der f. eks. ikke ligger i islam. Men samtidig er der en historisk sammenhæng mellem folk og kirke som er et faktum.

En af de største og mest kendte lutherske præster, som har haft betydning for vor tro og vort samfund var Grundtvig. Ham har jeg lært meget af. Grundtvig tordnede allerede under enevælden og senere i folkestyrets tid,  mod statsmagten og for den enkeltes frihed.

Statsmagten skal ikke blande sig i den enkeltes samvittighed og tro. Statsmagten kan ikke undertrykke den enkeltes ytringer. Statsmagten skal efter min mening tværtimod fremme en fri debat og statsmagten må finde sig i at blive kritiseret. Det er jo netop en vigtig del af demokratiet.

Det er også helt afgørende, at statsmagten ikke blander sig i, hvad den enkelte tror og mener, også om de enkelte love. Den enkelte borger har pligt til at overholde landets love, men om den enkelte i sit sind er for eller imod loven rager ikke statsmagten.

Det syn er afgørende for demokratiet, men det har kristendommen som sin forudsætning. 

Denne skelnen mellem hvad der hører staten til og hvad der hører den enkeltes frihed til kendes hverken i islamiske stater eller andre steder, hvor totalitære regimer som de kommunistiske eller nazistiske har været bestemmende.

Kristendommen har i den grad gennemsyret vort samfund med sit krav om skelnen mellem religion og politik og dermed frirum for den enkeltes samvittighed.

Men kristendommen taler netop ikke om adskillelse, men om skelnen. Vil man nemlig adskille, så er der ikke langt til netop at kræve, at tro og samvittighed skal dikteres af statsmagten ved ikke at være til stede som en selvstændig magt, og så er vi ikke mere et frit land.

Frihed er ikke en selvfølge.

Hvor troen går ud er der en stor risiko for at ideologien går ind og vil bestemme også over vor samvittighed. Historien taler sit tydelige sprog.